Når du starter som ny leder, har du nogle specielle udfordringer. Du kan være helt sikker på at firmaet har set nogle stærke kompetencer og ressourcer hos dig, derfor har du fået jobbet! – du er god på det faglige, og de har også set dine stærke personlige ressourcer.
Så langt så godt!
Udfordringerne som ny leder. Udfordringen kommer når du starter i jobbet:
• Det er en ny rolle som du ikke har erfaringer med og værktøjer til
• Krav, forventninger og succeskriterier til jobbet og rollen er ofte ikke afklaret præcist
• Den nye leder mangler et grundlag at træffe beslutninger ud fra for at kunne bedømme og træffe de rigtige beslutninger
• Balancen mellem krav og ressourcer er meget skrøbelig, for som ny leder er det svært at vurdere, hvornår skal jeg sige til, og hvornår skal jeg sige fra.