Når dine styrker gør dig stærkere m. Teaterchef Peter Langdal og Motivator og styrkeekspert. Mads Qwist
Den 13. april kl. 16.30 - 19.00 Charlottehaven, Hjørringgade 12C, København Ø
Billetpris 395,- kr.
Vil du høre mere, så udfyld kontaktformularen eller kontakt Anette Næsborg på tlf. +45 33 44 44 39 eller tilmeld dig foredraget her:
Foredrag d. 13-4-11
Læs mere om foredraget Gør dine styrker stærkere
En workshop med fokus på det positive, kreative og udviklende arbejdsmiljø. Om hvordan værdibaseret ledelse kan udvikle og fastholde medarbejdere og om hvordan man kan få tingene til at fungere, hvis man fokuserer på sine styrker og bruger hinanden rigtigt. Mød den ustyrlige, kreative teaterdirektør og motivationseksperten som tilsammen vil byde på en både humoristisk og lærerig eftermiddag.
Det får du med hjem:
•Inspiration til at bruge dig selv bedst muligt!
•Inspiration til selv at vælge sit humør & hæve barren!
•Nogle gode praktiske motivationsøvelser
•Motivation til at skabe og håndtere forandringer
•Værktøjer til at lede dine medarbejdere igennem kreative processer
•Inspiration til at skabe det positive og lystfulde arbejdsmiljø
•Indsigt i dine styrker – dem der gør dig stærk
•Tekniker til at beslutte dine reaktioner
•Mere overskud på jobbet med energi-planlægning
•Fem genveje til mere glæde – både på arbejdet og privat
•En sjov og social oplevelse
Peter Langdal
Teaterdirektør
Først blev han fyret fra Betty Nansens Teatrret, så blev der ballade og på utallige opfordringer, blev han så genansat. Der er alting gang i løjerne, hvor Peter Langdal befinder sig. Gennem de seneste 10 år har han indtaget en position som en af Nordens mest elskede og eftertragtede teaterinstruktører.
Han har lavet forestillinger i stort set alle genre og modtager et hav af priser herfor. Han spænder vidt.
Som speaker er det hans fortællestil og evne, der blæser publikum omkuld. Peter Langdal fortæller med stor åbenhed om sine egne metoder til at lede i en verden, der er præget af kreativitet og kaos.
Hvordan får du som kreativ leder dine medarbejdere til at yde det optimale?
Peter Langdal har i mange år formået at få det meste ud af de ressourcer han har haft til rådighed. Som noget af det vigtigste har han optimeret sine skuespillere og medarbejdere og deres præstationer så de, under ikke altid lige gode vilkår, har ydet deres absolut bedste – og lidt til.
Baggrunden for Peter Langdals resultater skal findes i vigtigheden af at lede mennesker gennem personlige værdier og holdninger. Det udvikler nemlig medarbejderne og fastholder dem. Peter Langdal formår at lede sine medarbejdere med fokus på læring, udvikling og personlig udfoldelse – samtidig med konstant fokus på det endelige resultat.
Hør bl.a. om hvordan man stimulerer sine medarbejdere og skaber et lystfuldt arbejdsklima, der summer af engageret spillelyst hos alle medvirkende, samt hvordan man får et kreativt modspil ud af de økonomiske begrænsninger.
Mads Qwist
Motivator & Styrkeekspert
Mads Qwist er på en mission – han vil inspirere os til at sætte fokus på vores styrker i stedet for altid at fokusere på fejl og forbedringer.
Vi skal bruge vores individuelle styrker. Ikke bare noget af tiden men det meste af tiden. For når vi bruger vores styrker, får vi mere energi, motivationen stiger, vores performance bliver bedre, og vi bliver mere lykkelige – både på arbejdet og privat.
”Jeg ser det som min vigtigste arbejdsmæssige opgave at inspirere andre til at bruge sig selv bedst muligt, at finde arbejdsglæden og motivation uanset omstændighederne og være en positiv forskel i sine omgivelsers liv. Jeg har nogle erfaringer og effektive værktøjer, som jeg gerne vil give videre, så man kan tage sin motivation og arbejdsglæde i egne hænder,” siger Mads Qwist.
Mads Qwist er hverken jægersoldat eller erhvervspsykolog. Han har haft en almindelig karriere, hvor han har arbejdet med salg, markedsføring og ledelse i en række store virksomheder. Han har ligeledes været med til at starte flere ualmindelige virksomheder op.
Mads Qwist har altid fuldt sin passion, også da den kostede ham flere millioner som direktør og medejer i en IT-virksomhed. Han deler åbent ud af sine erfaringer fra en karrierer, der har kostet ham en del men, som har givet ham endnu mere. Mads ved om nogen, hvad det vil sige at skabe motivation, samarbejde og arbejdsglæde i ’den virkelige verden’ – både de hårde kampe i svære tider, men også hvordan man skal holde fast i sig selv i gode tider.
‘Styrker handler ikke om, hvad andre siger du er god til, og hvad du normalt får anerkendelse for. Dine styrker handler om, hvad der får dig til at føle dig stærk. Det er den energi, du skal finde og slippe løs samtidig med, at du begrænser de opgaver og situationer, der dræner dig for energi. Det kan lyde som en gordisk knude, men det er lige til og beslutningen er din!’
Sagt om Peter Langdal
“Peter Langdal var en fantastisk oplevelse på vores seminar. Med varme og indsigt leverede han en præstation i særklasse. Han blev klappet hele vejen ud af salen af vores mere end 350 deltagere..”
Mikkel Christoffersen – ScanJour A/S
“Peter Langdal formår at formidle sit budskab på en levende og morsom facon.”
Vivi Frydendahl – University College Sjælland
“Peter er et livstykke, som taler brugbart stof ind i hjertekulen på en munter og humoristisk måde. Han var med til at “skubbe” vores kursusuge i gang på en rigtig god måde.”
John Østergaard – Rinkenæs Efterskole
Sagt om Mads Qwist:
“Jeg har oplevet Mads Qwist som indlægsholder, og det er noget af det bedste, jeg har oplevet gennem tiden. Det var ganske enkelt INSPIRERENDE, LÆRERIGT og ENGAGERENDE. Tak for det!”
Susanne Qvist, Netværkschef -Netværk Danmark
“Mads er en fantastisk entertainer. Han får alle med, og han er meget opmærksom på at få sit budskab ud på en måde, så det bliver nærværende for alle, og alle kan se sig selv, som en del af det, der bliver talt om.
Lokalet var fuld af energi, da han var færdig, og det var utrolig vigtigt for os.”
Vibeke Rosenbeck, Sektionsleder for HR -Hillerød Kommune
“Mads Qwist er en dygtig motivator med en meget positiv attitude.
Arrangementet var af høj kvalitet. Deltagerne fik lov til at komme på banen, hvilket udover at være med til at bryde isen også gjorde, at deltagerne fik en bedre forståelse for stoffet.”
Morten Kragh Hedegaard, Driftschef – McDonalds